Klubbens nyhedsbrev

Torbens Orkester spiller til fester

 

Torben Bohnensach to verdener.

 

Om dagen kan man fange Torben Bohnensach ved diverse vandløb og åer, der er hans opgave at vedligeholde i hele det område, der tidligere var Blåvandshuk Kommune. Når han kommer hjem, smides det orange arbejdstøj over skulderen og noderne findes frem.

- Jeg er musiker, anderledes er det ikke, lægger Torben ud med et stort smil.

- Men når det er sagt, så er jeg også rigtig glad for mit job ved kommunen. Jeg er jo det, man i gammel tale kaldte åmand. Og det på den gode måde. I gamle dage var åmanden jo ham, der overtalte piger med hjertesorger til at drukne sig, og det indebærer mit job dog ikke. Jeg tager mig af alt vedligehold og tilsyn i området, og det giver en stor frihed sammenkoblet med en masse frisk luft, hvilket jeg i den grad sætter pris på.

 

Open Air

Allerede som lille dreng var Torben bidt af musik i mere end almindelig forstand.

- Jeg er vokset op i en yderst musikalsk familie, hvor blandt andet min bedstefar spillede på violin, og som 6-årig forærede min mormor mig en mundharpe, og der gik ikke mange dage, før jeg mestrede et bredt repertoire af melodier på denne. Jeg vandt da også en konkurrence i Varde Centret som dreng i forbindelse med en cirkusforestilling, hvor jeg blev tilmeldt af min mor til at deltage. Og siden er det vel egentlig bare gået derud af med musikken, konstaterer Torben, der hurtigt blev involveret i små bands i skolen.

- Som ca. 11-årig startede jeg et band sammen med 3 gutter. Vi kaldte os Smile, og siden hen  Black Burn for igen at tage navneskifte til Midtpunkt. Vi mente det dybt seriøst og øvede 2 – 3 gange hver uge, og optrådte da også ved adskillige skolefester samt på ungdomsskolen. Med tiden blev vi et etableret band på 5 medlemmer, og i 70’erne, hvor vi var en flok unge knægte, blev vi introduceret for det første Open Air, hvor vi fast spillede fra 78 frem til 83. Når man ser med nutidens øjne var det totalt amatør. Vi havde ikke noget telt, strømmen gik, og det regnede i stride strømme, men entusiasmen var der!

 

Ringe i vandet

Som 22-årig havde Torben rigtig godt gang i den musikalske karriere, og var blandt andet opvarmningsband for Kim Larsen og Lone Kellermann.

- Det var en ren livsstil. Der var ikke de store penge i det, for når vi tjente lidt håndører, gik de straks til nye instrumenter eller lignende, og lige præcis det faktisk har ikke ændret sig i dag, griner Torben Bohnensach.

- Der kom dog et tidspunkt, hvor jeg fik nok. Jeg kan ikke sætte ord på, hvad der skete, men jeg meldte mig helt ud af den verden, jeg hidtil havde lagt al min tid i, men jeg erfarede dog, at man ikke kan fornægte noget, der ligger så dybt i blodet. I 1988 blev der lanceret en musikkonkurrence i Se & Hør, og denne blev jeg viklet ind i. Vi etablerede et lille band, der faktisk vandt den indledende runde, og i semifinalen fik vi en flot 2. plads. Så med selv samme band spillede jeg til Open Airs 10-års jubilæum på den store scene, og det var en uforglemmelig oplevelse. Jeg havde nu erkendt, at jeg skulle være noget indenfor musikken, sideløbende med at jeg passede mit job, dengang på daværende Danaclon. Jeg købte et keyboard og blev vel egentlig helt ferm til at bruge det, og da en god kammerat bad mig spille til sin reception, lod jeg mig overtale, og det var nok startskuddet til, hvor jeg er i dag. Det bredte sig som ringe i vandet, at jeg kunne levere lidt musikalsk feststemning, og i dag har jeg faktisk halvtravlt med diverse fester og arrangementer rundt om i landet. Jeg ved godt, det kan lyde frelst, men jeg gør det reelt ikke for pengenes skyld. Jeg nyder at være af sted, og jeg kan stort set levere alt fra ”suppe, steg og is-musik” til kandis og Smoke on The Water…

Min egen musiksmag? Jeg lytter stort set til alt, når jeg har fri.